At spise is til alle måltider

Vegan banana chocolate icecream - Christine Bonde blogDet var oplagt at spise den som dessert. Og jeg var solgt.
Ville den også fungere som snack? Indeed.
Hvad så med morgenmad? No problem!

Jeg har ikke fået den til aftensmad endnu, men det er kun et spørgsmål om tid før det sker. Jeg er så vild med den her is at jeg kan spise den til hvilket som helst af dagens måltider. Den er lækker, mættende og lynhurtig at lave. Jeg har før lavet chokoladeis med banan og peanutbutter, men denne her nupper førstepladsen.

Til 1 portion:

1 stor, frossen banan (den skal være meget moden)
1 spsk mandelsmør
½ dl mandelmælk (kokosmælk er også virkelig godt)
2 spsk rå kakao
2 Medjool dadler
½ tsk kanel
Chokoladestykker til topping (jeg brugte 100%)

Blend alle ingredienserne sammen i en foodprocessor og server isen med grofthakket chokolade på toppen. Voilà! Bananen skal selvfølgelig fryses på forhånd. Et lille tip er først og fremmest at fryse bananen uden skræl, så man ikke skal stå og bøvle med at få den af, når den er frossen. Derudover vil jeg anbefale at mase bananen helt flad inde i fryseposen (se HER hvordan) da det gør det nemmere at brække den i stykker, når den skal i foodprocessoren.

Translation: This ice cream is absolutely delicious, very satisfying, and so easy to make. I love it so much that I eat it for dessert, as a snack, and even for breakfast. I wonder when I’m gonna have it for dinner…

4 Replies to “At spise is til alle måltider”

  1. Den overskrift er en filosofi lige efter mit hoved!!

    1. Christine Bonde says: Svar

      Det lyder ikke dumt, vel? Jeg sidder faktisk lige og kører sådan en portion ind til frokost, og det fungerer OGSÅ fuldstændig upåklageligt ;-)

  2. Ja tak til is! Den ser sgu da mega haps ud!

    1. Christine Bonde says: Svar

      Den var HELT VILDT haps ;-)

Skriv et svar