About exhaustion and approval

 

Som nogle af jer måske ved har jeg været på Bodyflow-uddannelse hele weekenden. I alt 24 timers intensiv undervisning – både teori og praksis – fordelt over tre dage. Jeg er fuldkommen udmattet fysisk og mentalt, og jeg tror aldrig min krop har været så øm. Hver eneste muskel i min krop skriger efter at få lov at restituere. Det har været en uforglemmelig oplevelse sammen med nogle utroligt inspirerende mennesker, og det er næsten lige gået op for mig at jeg ikke skal møde op i FitnessDK Frisko i morgen fra 9-17 og lære endnu mere. Det er faktisk lidt trist at tænke på. Min passion for Bodyflow er blevet endnu større og samtidig har jeg for alvor fået blod på tanden i forhold til at tage mere uddannelse på instruktørområdet.

Resultatet af weekendens hårde program er, at jeg er blevet godkendt til at undervise i Bodyflow. Det betyder at jeg teoretisk set kan kalde mig instruktør men inden jeg kan kalde mig certificeret instruktør skal jeg optage en video af mig der underviser et hold og sende den ind til Les Mills som herefter giver feedback.

At uddanne mig til Bodyflow-insturktør er en af de bedste beslutninger jeg har taget, og jeg glæder mig så meget til at begynde at undervise. Er der egentlig nogen af jer derude som har prøvet Bodyflow før?

Translation: My weekend has been amazing. During the last 3 days I’ve been working my ass off in order to become a Bodyflow instructor and I was approved! This means I can start teaching classes but in order to get my certificate I’ll have to send Les Mills a film of me doing so within 3 months. I’m so excited and can’t wait to get started! Have you guys ever tried a Bodyflow class?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.