Varm quinoasalat med sødkartoffel

VARM QUINOASALAT MED SØDKARTOFFEL VARM QUINOASALAT MED SØDKARTOFFEL

Noget jeg sætter stor pris på ved at være på ferie i mine forældres sommerhus er, at vi ikke er tvunget til at spise på et hotel eller at gå ud at spise på restaurant hele tiden. Jeg synes det er SÅ skønt at vi kan lave mad i vores eget køkken hver dag. Det har selvfølgelig først og fremmest noget at gøre med at jeg virkelig godt kan lide at lave mad (især til dem jeg elsker), men det er også fordi jeg nyder at gå på opdagelse i de franske supermarkeder hvor udvalget af råvarer er helt anderledes end derhjemme.

Den anden aften freestylede jeg lidt med de råvarer vi lige havde i køkkenet, og resultatet blev denne fyldige salat. Jeg spiste den som den var, mens resten af slænget spiste den som tilbehør til noget forskelligt kød. Eftersom vi er 6 personer (min kæreste, mor, far, søster, svoger og mig selv) bliver der en kæmpe portion ud af denne opskrift:

2,5 dl quinoa
2 meget store sødkartofler
150 g frisk spinat eller krølsalat
3 små squash
2 håndfulde cashewnødder
1 stor håndfuld frisk basilikum
1 spsk tørret paprika

Kog quinoaen efter anvisningen. Sæt dem evt. i blød dagen før eller rist dem i en gryde i et par minutter for at gøre dem lettere at fordøje og for at fjerne bitterstofferne. Skræl sødkartoflerne, skær dem i små stykker og kog dem indtil de er møre men stadig med en smule bid i. Mens quinoaen og sødkartoflerne tilberedes, skæres squash i små tern. Kom dem i en stor skål sammen med spinat, basilikum, cashewnødder og paprika. Tilsæt quinoa og sødkartofler til sidst og bland det hele godt rundt.

Jeg lavede desuden en dressing af dijonsennep, lidt vand og citronsaft som lige spiffede salaten op!

Translation: I made this salad for us the other night, freestyling a bit with some of the stuff we had in the kitchen. This recipe more than enough for 6 people, and it’s very, very satisfying.

Frankrigs svar på Whole Foods: BIOMONDE

Biomonde Sainte-MaximeBiomonde Sainte-MaximeBiomonde Sainte-Maxime
Biomonde Sainte-MaximeBiomonde Sainte-Maxime
Biomonde Sainte-Maxime
Biomonde Sainte-Maxime

Så er jeg her igen! I Frankrig altså. Mit andet hjem. Stedet hvor jeg har holdt ferie de sidste 12 år i mine forældres sommerhus.

Faktisk har jeg allerede været her i knap en uge, og jeg synes (som alle andre mennesker der er på ferie) at tiden går alt for stærkt. Den første dag hernede føltes dog som verdens længste dag eftersom vores kufferter var strandet i lufthavnen i Amsterdam. Da mine kontaktlinser lå i kufferten, betød det at jeg måtte rende rundt som en blind høne med dundrende hovedpine i 40 graders varme. Ikke ligefrem den bedste start på ferien. Note til mig selv: pak rigelige mængder kontaktlinser i håndbagagen næste gang!

Lørdag eftermiddag blev jeg heldigvis genforenet med min kuffert, og derudover fik jeg en meget pæn kompensation fra min forsikring. Det faldt rimeligt heldigt sammen med at vi netop havde planlagt en tur til hvad jeg kalder for økoland. For et par år tilbage fandt vi ud af at der lå en super lækker helsekostforretning kombineret med et plantecenter, Botaniq, i nærheden af hvor vi bor. Jeg har været der masser af gange, og jeg bliver lige begejstret hver gang. Det er egentlig ikke som sådan en helsekostforretning – i hvert fald ikke som jeg kender dem hjemme i Danmark, for udvalget er meget større og indebærer bl.a. også masser af frugt, grønt, blomster, havegrej osv. – men jeg vil dog heller ikke kalde det et decideret supermarked. Jeg har altid tænkt på Botaniq som en pendant til Whole Foods, men dét har ændret sig efter at jeg for et par dage siden opdagede Biomonde. Jeg eeeelsker Botaniq og vil uden tvivl stadig handle der, men Biomonde er langt mere sammenlignelig med Whole Foods. Biomonde er en stor kæde af økologiske supermarkeder som åbenbart ligger flere steder i nærheden af mine forældres sommerhus. Det er mig en gåde hvorfor jeg først har opdaget det nu, men hoooooold nu op hvor er jeg glad for at jeg gjorde! Et økologisk supermarked… Et supermarked KUN med økologi? Seriously?!?? HVORFOR har vi ikke sådan noget i Danmark?

Jeg har allerede besøgt Biomonde 2 gange på 3 dage, og med ekstra penge på lommen pga. min kufferts forsinkelse har jeg altså fået købt et par ting eller to… Jeg har blandt andet fyldt indkøbskurven med basilikum, blåbær, gurkemeje, kombucha (ny afhængighed, that’s for sure!), kokosvand, kakaonibs, tahin, kefir, dijonsennep, 100% chokolade, gojibær, morbær, chaite, carobpulver (…endnu en ny afhængighed faktisk), bourbon vanilje, lucernespirer, risnudler og en helt masse andet! Og jeg er slet ikke færdig. Gad vide hvor mange gange jeg skal derud inden ferien er slut?

Translation:  I’m currently in France, spending my summer holiday in my parents’ summer residence, something I’ve done for the last 12 years. A couple of days ago I came across this supermarket called Biomonde. What’s special about is that it’s an organic supermarket! How cool is that? I wish we had that in Denmark. I already visited Biomonde twice and bought a looooot of good stuff! But I’m not done. I wonder how many times you can visit the same supermarket in 2 weeks?

Et tight-tip #2 – K-DEER

K-DEER tights outfit goyogi.dkK-DEER tights outfit goyogi.dkK-DEER tights outfit goyogi.dkK-DEER tights outfit goyogi.dkVerdens bedste yogatights – dem har jeg fundet!

Jeg forsøger stadig at holde gang i mit projekt om at dyrke mere yoga i 2015. I morgen tager jeg til Aarhus for at deltage i Ashtanga yoga i Fitnessdk. Det har jeg gjort flere gange før, men lige netop på søndag vil der blandt andet være ekstra fokus på håndstand, og dét glæder jeg mig til! Jeg kan dog ikke prale af at jeg har været særligt flittig med mine støtteøvelser til håndstand på det seneste, så det er vist meget godt med et lille spark bagi.

Jeg har egentlig aldrig gået ret meget op i at noget tøj var bedre end andet i forhold til at dyrke yoga. Jeg har følt mig ganske godt tilpas i mit typiske Nike outfit. Desuden har jeg aldrig rigtigt fundet en hjemmeside eller en butik med et udvalg af yogatøj som jeg brød mig om. I hvert fald ikke i Danmark. Jeg har som tidligere nævnt nok været lidt fordomsfuld i forhold til den slags tøj en rigtig yogi ville iklæde sig. Jeg er heldigvis blevet klogere og har fundet ud af at yogatøj først og fremmest ikke behøver være hverken kedeligt eller usmagligt. Derudover har jeg erfaret hvor stor en forskel komfort gør – særligt når jeg dyrker yoga. Jeg kan ikke længere bare iklæde mig et par af mine ellers elskede Nike tights, for de har som regel en lynlås bag på lænden som generer når jeg ligger på ryggen, og derudover bliver de sjældent siddende hvor de skal når kroppen kommer ud i alle tænkelige og utænkelige stillinger.

Det var faktisk helt tilfældigt at jeg faldt over goyogi.dk hvor jeg ret hurtigt forelskede mig i det lækre udvalg af yogatøj. Siden har jeg indgået et samarbejde med Louise som har været så sød at sende mig nogle af de mest populære items – bl.a. de stribede tights fra K-DEER som jeg har på på billederne. Det er uden sammenligning de mest behagelige tights jeg nogensinde har ejet. Og så er de 100% ikke-gennemsigtige. De er intet mindre end perfekte til yoga. De er så fantastiske at have på at jeg hopper i dem hver gang jeg har mulighed for det. Søndage hjemme på sofaen? På med mine K-DEER tights! De kan købes lige her. Jeg har allerede et nyt par i kikkerten som jeg nok bliver nødt til at købe. Det bliver så mit tredje par? Wooops. Som det sikkert fremgår af min Instagram-profil har jeg også forelsket mig i mærket Onzie som goyogi.dk også forhandler. Jeg har blandt andet købt en top (denne) og 2 par tights (dem her og dem her) derfra. Det ser altså ud til at mit højtelskede Nike har fået lidt konkurrence…

Translation: Louise from goyogi.dk has sent me a few of the most popular items from her online shop. These tights from K-DEER are the most comfortable tights I own, and they’re just perfect for yoga. I do tend to wear them at other times as well. I just can’t help it!