Plantebaseret proteinpulver (ja, jeg sagde proteinpulver!)

Plantforce proteinpulver Third Wave NutritionPlantforce proteinpulver Third Wave Nutrition

Kan I huske denne indkøbsseddel? Som det allersidste kan jeg nu også krydse proteinpulveret fra Plantforce af på listen. Jeg var nemlig så heldig at få en pose af min dejlige veninde til min fødselsdag – dog i den neutrale smagsvariant. Sammenlignet med mange andre er jeg bestemt ikke den store fortaler for brug af kosttilskud – og da slet ikke proteinpulver – medmindre det er 100% gennemtænkt og nødvendigt. Jeg tager selv nogle ganske få kosttilskud (hvilket jeg overvejer at beskrive i et separat indlæg), men proteinpulver har aldrig været en del af dem.

Indtil videre har jeg brugt proteinpulveret i denne morgensmoothie fordi jeg synes det giver fin mening lige præcis i sådan et tilfælde. Først og fremmest bidrager det, obviously, med en omgang protein i et måltid hvis proteinindhold i forvejen ikke er ret højt. Den øgede mængde af protein har tilsyneladende også en positiv virkning på min mæthedsfornemmelse. På trods af at jeg ikke spiser ret meget kød og næsten ingen mælkeprodukter og dermed har et relativt lavt proteinindtag, bruger jeg ikke proteinpulveret som erstatning, men som et supplement. Et supplement til rigtig mad. Jeg kommer ikke til at blive den nye proteinpulverentusiast som anvender det ved enhver lejlighed i enhver opskrift. Det giver simpelthen bare ikke mening for mig.

Jeg frygtede virkelig at pulveret ville ødelægge smagen i min smoothie, for det dufter ikke ligefrem skønt når man stikker snuden ned i posen. Det indeholder også kun én enkelt ingrediens; risprotein-isolat fra brune ris. That’s it. Der er altså ikke tilsat alt muligt crap for at fremtvinge en bestemt smag (eller duft), og det er jeg vild med. I chokolade- og vaniljevarianten er der brugt helt naturlige smagsaromaer samt steviolglycosider hvilket jeg godt kan stå inde for. Personligt er jeg bare ikke så vild med smagen af stevia. Mod al forventning synes jeg faktisk at min smoothie smager bedre når jeg tilføjer proteinpulveret. Det er meget muligt at det er mine smagsløg som ikke er helt almindelige, men jeg synes at smagen bliver lækker og nøddeagtig. Jeg er i hvert fald meget tilfreds med netop dette proteinpulver.

Translation: Finally, I got the chance to try out the Plantforce protein powder. I’m definitely not the biggest fan of protein powder but this is the only one I would consume. 

Et tight-tip #1 – Nike Epic Run Lux

Nike Epic Run Lux tightNike Epic Run Lux tightNike Epic Run Lux tightSelvom jeg er selverklæret Nikeholic og dagligt forelsker mig i nyt træningstøj fra mit yndlingsmærke, er jeg som regel lidt for nærig til at betale meget mere end 4-500 kroner for deres tights. Det skyldes for det første mit begrænsede SU-budget og for det andet at nogle af mine yndlingstights er fra H&M og har kostet under 200 kroner.

Det var altså bare kærlighed ved første blik da jeg så disse tights – og det på trods af at jeg sjældent iklæder mig tights med farver OG print. De fandtes ellers også i en mindre opsigtsvækkende variant i sorte og grå nuancer, men de var mildest talt røvkedelige efter at jeg havde prøvet disse. Jeg er totalt forelsket! Hvor sejt er det ikke også lige, at hvert eneste par tights har et unikt print? Det gør det bestemt heller ikke ringere, at modellen er den bedste fra Nike jeg har nogensinde har prøvet. Materialet er SÅ lækkert, pasformen er SÅ behagelig og længden passer for en gangs skyld perfekt til mine ben. De er derfor alle pengene værd. Jeg svinger som regel mellem XS og S i tights fra Nike, og disse er en størrelse XS. Modellen hedder Epic Run Lux og er i en lidt strammere og tykkere kvalitet end Epic Run (til jer der kender dén model). Jeg er så begejstret for dem at jeg allerede har bestilt endnu et par. Et par helt sorte vel at mærke. Mere modig er jeg trods alt ikke… Til gengæld fandt jeg dem billigere på nettet og med gratis fragt! De har faktisk stadig flere størrelser tilbage lige her.

Er der et bestemt mærke og måske en bestemt model I sværger til når det kommer til tights?

Translation: I got myself a pair of the Nike Epic Run Lux tights and I absolutely love them. It’s very rare that you’ll see me wearing colored AND printed tights but I just fell in love with these immediately. The fit is perfect so I had to get them in plain black as well. 

Sundhed er omsorg

_MG_0958

– når alt kommer til alt. I hvert fald for mit vedkommende. De to begreber er efter min mening meget nært knyttet til hinanden, og det ærgrer mig virkelig at den sammenhæng ikke får mere opmærksomhed.

Det er, og har længe været, trendy at gå op i sundhed. Man kan vel efterhånden tillade sig at sige, at der er prestige i at interessere sig for det. “Sund” er nærmest blevet et buzzword – et ord som vi bruger i flæng men egentlig ikke rigtigt forstår betydningen af. Overordnet synes jeg selvfølgelig det er skønt at flere og flere mennesker går op i deres sundhed – især hvis de helt oprigtigt nyder det og er bevidste om, at det er en interesse som gerne skulle hænge ved hele livet og derfor kræver en indsats at bevare. Problemet er selvfølgelig hvis denne trend blot er et midlertidigt modefænomen som på et eller andet tidspunkt mister sin glans. Jeg ser lidt på sundhedstrenden som en reaktion, og som bekendt skaber enhver reaktion en modreaktion. Det er i hvert fald allerede ret tydeligt på de sociale medier hvor der lejlighedsvist nærmest går konkurrence i at lægge billeder op der dokumenterer at vi bestemt ikke altid går op i sundhed. Modreaktioner. Modreaktioner som jeg på en måde godt kan forstå. Jeg kan i hvert fald godt forstå at man på et tidspunkt får nok og derfor reagerer ved at gå i den helt anden retning. Jeg forstår bare ikke hvorfor vi ikke har forsøgt at undgå at komme helt dér ud.

Efter min mening er der bare så mange vigtige værdier i sundhed der desværre må vige pladsen til fordel for aspekter som æstetik, performance, prestige og lignende. I virkeligheden kan jeg nok bedre lide at bruge ordet helbred end sundhed. Jeg er ikke helt sikker på hvad forskellen er – eller om der ér nogen – for der er selvfølgelig lige så mange forskellige definitioner på sundhed som der er mennesker. Min pointe er bare at sundhed har fået en lang række konnotationer som jeg er lidt uforstående over for. Når alt kommer til alt, indebærer sundhed for mig i høj grad det at drage omsorg – for sig selv  men i den grad også for andre. Jeg bruger ernæring, træning, hvile og socialt samvær til at drage omsorg for mig selv og min krop. Jeg får mulighed for at drage omsorg for min veninde når hun spørger mig om hjælp til sin træning fordi hun har problemer med sin ryg. Jeg kan drage omsorg for min familie når vi samles om et nærende måltid som jeg har lavet til dem. Jeg forbinder det med omsorg at dele erfaringer og gode råd her på min blog fordi det forhåbentlig kan hjælpe andre. At hjælpe andre til at optimere deres sundhed kan i nogle tilfælde være en decideret kærlighedserklæring. Jeg kan godt høre at jeg kommer til at lyde totalt hippieagtig fordi det står i så skarp kontrast til de lidt mere hårde værdier som knyttes til sundhed for tiden. Når det kommer til sundhed synes jeg bare det er utroligt vigtigt at give noget videre i stedet for blot at akkumulere. Pay it forward!

Måske skulle vi prøve at revurdere vores grunde til at gå op i sundhed. Er vi optagede af sundhed fordi det giver os flere likes og followers at dokumentere vores sunde hverdag? Er sundhed betydningsfuld for os fordi det får os til at føle os som en del af en velset gruppe mennesker? Går vi op i sundhed fordi alle andre gør det?

Har vi glemt det helt grundlæggende ved sundhed og hvorfor vi overhovedet startede med at (op)prioritere den? At sundhed også har en positiv virkning på hvordan vi ser ud og hvad vi kan udrette er da fantastiske sidegevinster, som bestemt er værd at stræbe efter, men jeg tror bare det er utroligt vigtigt ikke at glemme det helt basale; hvordan vi har det. Sundhed er ikke livet selv, men det er og bliver en forudsætning for hvordan vi kan leve det. Vi behøver ikke blæse det op til alt muligt. Back to basics!

Translation: Health is trendy. That sounds like a good thing, right? I think it’s great that more and more people care about their health and actually do something to optimize it. I’m just afraid that it turns out to be just a fad for those people who don’t have the right reasons to prioritize it.

Træning, træning, træning… Eller bevægelse?

01032015

Jeg er meget optaget af min træning for tiden. Sådan kan man vel egentlig godt sige det. “Er du ikke altid det?” vil nogen sikkert spørge, og jo, det er jeg måske, men på en anden måde. Det er lidt svært for mig at forklare, hvad jeg mener helt præcist. Det er ikke fordi jeg bruger mere tid på min træning end jeg plejer – tværtimod. Det er heller ikke fordi min træning er blevet mere seriøs – tværtimod.  Jeg er optaget af min træning i den forstand, at jeg for tiden virkelig kan mærke, hvad den gør for min krop. Jeg er fascineret, nysgerrig og ikke mindst taknemmelig. Det er faktisk på grund af en kommentar, som jeg fik af min mor for noget tid siden. “Du kan virkelig mange ting med din krop”. Helt ærligt? Det er sgu noget af det bedste jeg længe har hørt. At kunne gøre en masse med sin krop er for mig et af de største (og samtidig mest oversete) privilegier man kan have. Noget så simpelt som bevægelse. Det er så elementært at vi glemmer hvor stor en gave det er.

For nogle dage siden måtte jeg bukke under for noget der mindede om influenza, og selvom jeg ventede med at træne til jeg følte mig frisk igen, oplevede jeg at min krop sagde stop. Jeg havde ellers gjort klar til min sædvanlige omgang dødløft, men efter bare 3 gentagelser måtte jeg droppe vægtstangen og pakke sammen igen. Min kropsfornemmelse var forsvundet, og det føltes bare helt forkert. Det var faktisk en ret ubehagelig oplevelse som jeg ikke har prøvet før. Jeg følte mig på ingen måde sløj eller syg længere, men mit nervesystem var bare slet ikke klar til at løfte noget som helst. Det var en perfekt indikator for at sygdommen ikke var ude af kroppen som jeg egentlig troede. Jeg var selvfølgelig træt af ikke at kunne gennemføre min træning, men jeg satte virkelig pris på, at jeg har en krop der så tydeligt fortæller mig at noget er galt.

Siden min “Du skal bare ikke løfte den stang”-oplevelse har jeg taget den helt med ro og trænet på en helt anden måde. I dag har min træning f.eks. bestået i at lave en række forskellige øvelser som skal hjælpe mig til (forhåbentlig engang) at kunne stå på hænder. Intet program, ingen vægtstænger og ikke særligt meget struktur. Jeg havde selskab af altid inspirerende Lonnie som deler min barnlige glæde ved at bevæge sig. Vi fik halvanden time til at gå med bevægelse, leg og grin, og for mit vedkommende var det en af de bedste “træninger” længe. Jeg er desuden ikke et sekund i tvivl om at jeg kommer til at mærke det i kroppen i morgen, for den fik i dén grad lov at bevæge sig på mange nye måder… Og jeg er vild med det.

Min pointe er at jeg elsker at træne fordi det gør så utroligt meget godt for min krop. Jeg træner min krop med bevægelse og forsøger at give den de bedste forudsætninger for at være velfungerende og smertefri. Det fascinerer mig at noget kan være så simpelt og fundamentalt på samme tid.

Hvordan har du bevæget dig i dag?

Translation: I’m a big fan of bodily movement. Some call it exercising, working out, training, etc. I do it to. Sometimes I just like to look at it in a more simple way. Just move your body – whether it be dancing, jumping, running, fooling around… Your body will thank you.