Raw choko-kado cheesecake aka. avokadokagen

Raw chocolate avocado cheesecake - christinebonde.dk

Jeg kan altid finde på en god grund til at lave (og spise!) kage, men efter en weekend hvor jeg har undervist 2x GRIT Cardio, 2x CXWORX, 1x Bodyflow og deltaget i 2x kvartalsuddannelser, syntes jeg bestemt jeg havde fortjent et stykke eller to. Desuden er jeg i morgen færdig med min “spis vegansk hele august”-udfordring, så jeg ville da lige slutte af med en ekstra lækker tallerken. Det blev til denne raw choko-avokado cheesecake som jeg serverede for min familie. Jeg var faktisk helt overbevist om at den ville blive modtaget med skepsis, eftersom avokado ikke ligefrem er noget min familie forbinder med kage eller dessert overhovedet. Men det blev ikke tilfældet, tværtimod. Jeg vil derfor vove at påstå at selv hvis man ikke er den helt store avokadofan, kan denne kage sagtens være en succes.

Bund:

200 g halvfriske dadler
140 g udblødte mandler
2 spsk kokosrasp
3 spsk kakaonibs
3 spsk smeltet kakaosmør
2 spsk kakao
1 tsk vanilje

Creme:

600 g avokado (6 stk. i almindelig størrelse)
Saften fra 1 lille lime
2 spsk kokossmør
1 ½ spsk kokosolie
½ dl agavesirup

Start med at lave bunden ved at blende alle ingredienserne sammen i en foodprocessor. Konsistensen behøver ikke være fuldstændig ensartet da massen skal trykkes ned i en springform. Jeg brugte en springform på 20 cm og beklædte den med bagepapir inden jeg fordelte massen deri. Stil bunden i fryseren mens cremen laves. Udsten avokadoerne og bland alle ingredienserne sammen i en foodprocessor til en glat og ensartet masse. Tag bunden ud af fryseren og fordel cremen ovenpå. Jeg toppede med kokosrasp og chokoladestykker. Kagen er klar til servering når den har været i fryseren et par timer.

Jeg ville ønske jeg havde et stykke i fryseren lige nu…

Translation: Today is the last day of my vegan August challenge so I wanted to make something special. I ended up with this raw chocolate avocado cheesecake that I served for my family. Everybody loved it!

Ketter der mætter

Hjemmelavet ketchup og pomfritter af sødekartofler - christinebonde.dkHjemmelavet ketchup og pomfritter af sødekartofler - christinebonde.dk

Det er ikke ligefrem pomfritter med ketchup jeg spiser mest af. Faktisk kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har spist det, for jeg synes virkelig det er intetsigende. Trods det har jeg længe haft lyst til at lave pomfritter af sødkartoffel og afprøve Umahros opskrift på ketchup som jeg fandt i hans bog “Køkkenrevolution for hele familien”. Jeg skrællede en omgang sødkartofler, skar dem ud i både, blandede dem med olivenolie, salt og peber og grillede dem i ca. 20 minutter i ovnen. Ketchuppen lavede jeg med udgangspunkt i Umahros opskrift, men endte med en version der indeholdt følgende:

1 stort rødløg
1 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater (400 g)
1 dåse tomatpuré (70 g)
1 stort æble
6 halvfriske dadler
3 spsk æblecidereddike
1 tsk kartoffelkrydderi
Salt + peber
Olivenolie til stegning

Snit løget og pres hvidløget. Svits det i en gryde i rigeligt olivenolie. Hak æblet og dadlerne groft. Tilsæt de resterende ingredienser til gryden og lad det simre i ca. 30 minutter. Brug til sidst en stavblender til at blende det hele sammen til en ensartet masse. Lad ketchuppen køle af.

Det er så lang tid siden jeg har spist ketchup at jeg ikke ville kunne vurdere om det virkelig smagte som ketchup. Min kæreste mente dog at Beauvais godt kunne pakke sammen. Jeg må da også indrømme at jeg selv var ret vild med den. Problemet er bare at jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal spise det sammen med udover pomfritter. Nogle gode forslag?

Translation: I never eat fries with ketchup. At least not the regular way. My version consists of sweet potato fries and ketchup made from onion, garlic, tomatoes, tomato puree, apple, dates, apple cider vinegar, seasoning and olive oil.

Træning i Frankrig #2

GRIT Plyo - plyometrics - forward leap - christinebonde.dk

http___makeagif.com__media_8-22-2014_bVNu5D

Åååhh, hvor jeg savner Frankrig i disse dage… Det skyldes først og fremmest at min ferie for alvor er ved at være slut da jeg starter på studiet igen på mandag. Det skyldes dog også at jeg for nylig fandt ud af at jeg muligvis ikke kan komme med næste sommer! Det er virkelig en tanke jeg næsten ikke kan holde ud, så jeg prøver at skubbe den til side indtil jeg ved om det er 100% sikkert. Jeg har holdt ferie dét sted i 11 år i træk nu (med undtagelse af en enkelt sommer i Miami), og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle derned næste sommer.

I stedet for at bekymre mig alt for meget om det, forsøger jeg at fokusere på den fantastiske ferie jeg har haft i år. I 2013 foregik træningen på en legeplads, men i år fandt min kæreste og jeg denne superfede basketball-bane (som faktisk lå lige ved siden af) hvor vi kunne boltre os og gøre brug af min TRX til noget intervaltræning. Det blev også til nogle forskellige GRIT-øvelser – blandt andet et lateral leap som her på billederne. Det ser måske let ud, men det er virkelig ikke en nem opgave at springe langt fremad uden tilløb når man samtidig er max presset. Til gengæld er det sjovt og udfordrende!

Translation: I’m missing France a lot these days. Especially because I recently found out that I might not be able to go there next summer. The past eleven years I’ve spent my summer holiday in France with my family and it makes me so sad thinking about that I might miss out on it next summer. However, I try to think about how great this year’s vacation was instead.

Hvad nu hvis jeg ikke vil?

_MG_0986
Nogle gange synes jeg ærligt talt at fitnessverdenen er et cirkus. Jeg begriber virkelig ikke hvorfor der ikke er mere skepsis omkring hele “Strong is the new skinny”-tendensen. Min undring går på hvorfor der overhovedet skal være noget som er “det nye skinny”. Det kan da godt være, at det er bedre og sundere at stræbe efter at være stærk frem for skinny, men kan vi i det mindste ikke godt selv få lov at bestemme, om det er dét vi vil? Hvad nu hvis jeg ikke vil?

Jo, jeg vil da gerne være stærk – stærk nok, både fysisk og psykisk, til at klare dagligdagsaktiviteter og mærke at min krop fungerer selv når den er presset – men hvorfor skal det kunne måles på om jeg kan lave 10 pull-ups, dødløfte 120 kg eller har et kæmpe sæt gluteus maximus? Hvor er det lige vi er på vej hen? Det kan godt være det bare er mig, men jeg må indrømme at jeg en overgang følte at jeg ikke kunne følge med – og det på trods af at jeg ikke engang havde lyst til at følge med. Det var en følelse af at være utilstrækkelig som jeg ikke havde haft før. Lad mig slå fast at jeg synes det er skønt at flere og flere mennesker nyder en aktiv livsstil og ønsker at blive stærkere, men jeg synes det hele har fået et konkurrencepræg som jeg ikke bryder mig om. Vi skal hele tiden sætte os nye mål; øge kiloene på vægtstangen, stræbe efter markerede biceps, få så store, runde baller som muligt… Hvad nu hvis jeg ikke vil? Jeg vil bare gerne træne og nyde det. At jeg bliver stærkere er blot en kæmpe sidegevinst. Det er som om det er fy-fy at sige, at man ikke har lyst til at blive alt for muskuløs, markeret, atletisk eller whatever, for det er jo sundt. But is it?

Translation: Strong is the new skinny, apparently. It seems like that’s the number one fitness craze at the moment and I don’t particularly like it. Why does anything need to be “the new skinny”? Can’t we just decide for ourselves what we want to be – whether it’s skinny or strong? Being strong is just another fitness ideal and even if it might be healthier to strive for, it’s still an ideal that could possible make people have feelings of inadequacy. Including myself.

Vegansk august: tanker på dag 20

141CANON

Der er ét spørgsmål som jeg har fået flere gange i forbindelse med min udfordring: “Har du tænkt dig at fortsætte med at spise vegansk når august er slut?” Det er selvfølgelig et oplagt spørgsmål, og det er noget jeg selv har tænkt over hver eneste dag i løbet af mit lille eksperiment. Jeg er dog ikke kommet frem til et endegyldigt svar endnu. På nuværende tidspunkt tror jeg ikke at den veganske kost er vejen frem for mig. I hvert fald ikke 100%. Ikke fordi jeg savner animalske produkter som sådan, men fordi jeg stadig ikke er overbevist om at man f.eks. kan få dækket sit behov for B12-vitamin når man lever vegansk. Derudover tror jeg stadig på, at der findes gode og vigtige næringsstoffer i kød fra økologiske, græsfodrede køer. Jeg har i øvrigt også tænkt mig at inkludere et tilskud af fiskeolie i min kost igen.

Inden jeg startede udfordringen, havde jeg på fornemmelsen at det ville blive svært for mig at undvære æg, og det blev også tilfældet. Det har ikke ligefrem været dybt problematisk at undvære æg, men jeg skal være ærlig og indrømme, at det gør nogle ting lidt mere besværlige. Jeg havde held til at lave en vellykket brownie hvor jeg erstattede æg med hørfrøskum, men jeg har bestemt også været uheldig med andre ting. F.eks. forsøgte jeg at lave en tærte hvor både bunden og fyldet var rimeligt mislykket. Det kræver selvfølgelig både øvelse og tilvænning at bage uden æg, og jeg skal da også give det nogle flere forsøg, men det er en udfordring.

Der er dog nogle ting som er helt definitive:

  • Jeg vil ikke spise kød fra dyr som ikke har haft det godt
  • Jeg vil aldrig drikke komælk igen
  • Jeg vil udelukkende købe æg fra økologiske høns
  • Jeg vil fortsætte med at udforske det vegetariske og veganske univers af opskrifter
  • Jeg vil udvide min horisont og blive klogere på de ernæringsmæssige fordele og ulemper forbundet med at spise animalske produkter
  • Jeg vil ikke give mig selv et mærkat der putter mig i en bestemt kategori som bestemmer hvad jeg spiser
  • Jeg vil bestræbe mig på at spise så ernæringsmæssigt optimalt som muligt uden at overbelaste miljøet eller lade dyr lide unødvendigt

Min største motivation pt. for at spise vegansk er faktisk ikke ernæringsmæssigt relateret, men har at gøre med etik, miljø og dyrevelfærd. Det er ikke til at sige i hvor stort omfang jeg vil spise vegansk når august er slut, men jeg kan virkelig mærke at jeg har fået meget ud af at give mig selv den udfordring.

Translation: It’s been 20 days with my vegan August challenge, and it’s time for an update. A lot of people have asked me if I intend to stick to the vegan diet when the challenge is over but I don’t have a final answer to that. Not just yet. As anticipated, it’s been a challenge to not eat eggs. My vegan brownie with flax eggs was a success but other experiments have been less successful and I find it quite hard to bake without eggs. Also, I don’t feel 100% convinced that a vegan diet will not result in a deficiency of vitamin B12. I also believe that there are some good and essential nutrients in meat from organic, grass-fed animals. However, I still need to look more into the benefits and drawbacks of a vegan diet. I’m still learning!

Historien om en cardigan

20140819cb20140819cb2 20140819cb3

Det er efterhånden flere år siden at jeg forelskede mig i den smukke, smukke Raya cardigan fra Acne. Der var dog ingen udsigter til at det skulle ende som en lykkelig kærlighedshistorie, for jeg havde ikke lige de godt 2000 kr. som den koster. På et tidspunkt var jeg ellers meget tæt på at give efter for fristelsen og snuppe lidt af min opsparing, for lige præcis dén cardigan ville nærmest passe til alt i min garderobe (kliche-undskyldning, I know). Af en eller anden grund skete det bare aldrig, så i stedet har jeg savlet over den hvert eneste efterår og hver eneste vinter når den kom frem i gadebilledet, i modemagasinerne og på diverse blogs.

For nogle dage siden ser jeg så den kære cardigan i endnu en collage, og jeg når lige at tænke “Jeg orker ikke at få mit hjerte knust igen!”, før jeg opdager at det ikke er dén cardigan. Det er ikke Acne Raya. Jeg når ikke engang at læse teksten under collagen før jeg har klikket på linket og opdaget at det er en cardigan fra ASOS… Til sølle 500 kroner! Og temmelig lækker kvalitet faktisk. Haps. I indkøbskurven med den.

Der er bare lige en lille ting med mig når jeg bruger penge… Uanset om det er på tøj, Nike sko, økologi, whatever, så skal jeg altid liiiige overveje det en ekstra gang og være sikker på at jeg ikke kan få noget bedre eller billigere eller noget i den stil. Jeg ved faktisk ikke helt hvad det går ud på, men sådan er det altid med mig. Kun i yderst sjældne tilfælde hvor jeg er 100% på sikker på mit køb, når jeg ikke at overveje noget som helst.

Og selvom det måske er en mærkelig tilbøjelighed, så har det altså sine fordele. Blandt andet i dette tilfælde. Jeg opdager nemlig få dage senere at der lige nu florerer en 20% rabatkode (ASOSGLAMOUR) til asos.com, og timingen kunne jo ikke have været bedre. Cardiganen var i forvejen åndssvagt billig (især sammenlignet med “originalen”), men når den så kommer ned i sølle 400 kr. var der ikke mere jeg skulle overveje. End of story.

…and they lived happily ever after!

Translation: I’ve been unhappily in love with the Acne Raya cardigan for several years, and I say unhappily because I was never able to afford it. A couple of days ago I found this one from ASOS which looks almost exactly like my Acne crush. The material was great too. It was only 500 dkr. but I also found out that using the discount code “ASOSGLAMOUR” would reduce the price by 20%. Win-win! I guess my love story ended happily after all.

At spise is til alle måltider

Vegan banana chocolate icecream - Christine Bonde blogDet var oplagt at spise den som dessert. Og jeg var solgt.
Ville den også fungere som snack? Indeed.
Hvad så med morgenmad? No problem!

Jeg har ikke fået den til aftensmad endnu, men det er kun et spørgsmål om tid før det sker. Jeg er så vild med den her is at jeg kan spise den til hvilket som helst af dagens måltider. Den er lækker, mættende og lynhurtig at lave. Jeg har før lavet chokoladeis med banan og peanutbutter, men denne her nupper førstepladsen.

Til 1 portion:

1 stor, frossen banan (den skal være meget moden)
1 spsk mandelsmør
½ dl mandelmælk (kokosmælk er også virkelig godt)
2 spsk rå kakao
2 Medjool dadler
½ tsk kanel
Chokoladestykker til topping (jeg brugte 100%)

Blend alle ingredienserne sammen i en foodprocessor og server isen med grofthakket chokolade på toppen. Voilà! Bananen skal selvfølgelig fryses på forhånd. Et lille tip er først og fremmest at fryse bananen uden skræl, så man ikke skal stå og bøvle med at få den af, når den er frossen. Derudover vil jeg anbefale at mase bananen helt flad inde i fryseposen (se HER hvordan) da det gør det nemmere at brække den i stykker, når den skal i foodprocessoren.

Translation: This ice cream is absolutely delicious, very satisfying, and so easy to make. I love it so much that I eat it for dessert, as a snack, and even for breakfast. I wonder when I’m gonna have it for dinner…

Mine næste helsekøb #1

Mine 8 næste helsekøb - christinebonde - blog

Jeg har altid en note på min telefon med en liste over helseprodukter jeg snart skal have købt – enten fordi jeg er ved at løbe tør for dem eller også fordi jeg har lyst til at få dem afprøvet. Pt. ser min liste sådan her ud:

1. Kranola Luxus – Selvom min hjemmelavede müsli er lækker og meget nem at lave, kom jeg for noget tid siden til at købe denne granola med kakaosmag… Og jeg er blevet fuldstændig afhængig. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan så få, simple ingredienser kan smage så godt! Prisen er godt nok lidt pebret, men den er alle pengene værd.

2. Havtorn i pulverform – Jeg bruger dette som sødning i smoothies, som drys på grød eller som coating til daddelkugler. Jeg har i øvrigt hørt at det er ved at være sæson for havtorn. Måske er der nogle af jer der ved hvor man kan få fingrene i frisk havtorn?

3. Plantforce risprotein – Nu er jeg ikke ligefrem den der går mest ind for brug af proteinpulver, og jeg hashtagger også gerne mine Instagram-billeder med #proteinerudenpulver for at vise at der findes protein i rigtig mad (no shit, Sherlock). Jeg har bare hørt så meget godt om Third Wave Nutrition som laver risprotein af fantastisk kvalitet at jeg virkelig snart må få det afprøvet og se what all the fuss is about. Vaniljesmagen vil også helt sikkert gøre sig godt i en af mine mange smoothies.

4. Fiskeolie – Et kosttilskud jeg gerne vil være bedre til at tage er fiskeolie. Ikke en hvilken som helst fiskeolie, men denne fra Nordic Naturals. Jeg har ikke smagt særligt mange forskellige fiskeolier, men det er altså ikke på grund af smagen at jeg foretrækker denne. Adr, bottoms up.

5. Rå kakao – Det var egentlig meningen at jeg ville afprøve carobpulver fordi jeg er så nysgerrig i forhold til smagen, men da jeg læste mig frem til at den er mildere i chokoladesmagen, skiftede jeg mening. Når jeg vil have chokolade, vil jeg have chokolade for fuld drøn! Derfor foretrækker jeg rå kakao som er lidt mere kraftig og bitter i smagen. Præcis som jeg kan lide det.

6. Pekannødder – Det er virkelig en skam at mandler og cashewnødder stjæler al opmærksomheden, for pekannødder er da virkelig undervurderede. Jeg elsker dem i hvert fald.

7. Kikærtemel – Endnu et produkt jeg er ved at løbe tør for. Kikærtemel er sammen med boghvedemel min foretrukne glutenfri meltype i den ikke-så-kalorieholdige ende. Jeg kan rigtigt godt lide at bruge mandelmel, sesammel og lignende, men det er ikke altid så nemt at arbejde med.

8. Lucumapulver – Lucuma skulle have en sød, karamelagtig smag, så jeg vil rigtigt gerne have afprøvet det i diverse smoothies og kager. Eftersom jeg endnu ikke har prøvet det og endnu ikke er blevet afhængig, synes jeg dog at prisen er i den høje ende, så det bliver nok ikke det allerførste jeg investerer i.

Det bliver bestemt ikke en billig omgang, men jeg har heller ikke tænkt mig at købe det hele på én gang. Det er bare rart at have et overblik. Og så er det måske meget godt for en som mig at have en indkøbsseddel når jeg begiver mig ind i en helsekostforretning… Ellers kunne det hurtigt blive en meget hård omgang for min bankkonto.

Translation: I always have a note on my phone with a list of health stuff I’m gonna buy. At the moment my list includes cacao granola, sea buckthorn, Plantforce rice protein, fish oil, raw cacao, pecan nuts, chickpea flower, and lucuma. It’s definitely not gonna be cheap so I don’t think I’ll buy it all at once. It’s nice to have a shopping list, though. Hopefully that will keep me from buying too much stuff that I didn’t plan to! We’ll have to see about that…

Noget om gærflager

Gærflager - nutritional yeast - vegan - christinebonde blogGærflager - nutritional yeast - vegan - christinebonde blog

Nu har jeg spist vegansk i 11 dage, og det er vist på tide med en lille opdatering.

Én af de ting jeg virkelig nyder ved mit lille eksperiment er at jeg bliver tvunget til at tænke anderledes i køkkenet. Det er langt fra alting der er mere kompliceret end almindelig madlavning med animalske produkter, men i nogle tilfælde er jeg selvfølgelig nødt til at ændre ingredienser og fremgangsmåde hvilket udfordrer min kreativitet og gør at jeg opdager nye ting. For eksempel har jeg fundet ud af hvordan man ved hjælp af hørfrø og vand kan lave en erstatning for æg. For et par dage siden fandt jeg så ud af hvordan man laver den lækreste ostesauce, uden ost selvfølgelig, som sparker røv på f.eks. en bechamelsovs. Hemmeligheden er gærflager. Som det fremgår af billederne er det egentlig bare nogle gule, tørre flager som ikke ligefrem ser særligt appetitlige ud. Efter min mening ligner det noget man fodrer fisk med… but don’t judge a book by its cover!

Første gang jeg stiftede bekendtskab med gærflager var faktisk på mit studie for lang tid siden. Vi havde lektioner i køkkenet, og min gruppe og jeg havde til opgave at lave nogle forskellige vegetarretter. Som snack skulle vi lave grøntsagschips i en dehydrator (thumbs up for at skolen lige har en skidegod dehydrator!), og ét af “krydderierne” var gærflager. Jeg har aldrig brudt mig om ostechips, men de her kålchips med gærflager og forskellige krydderier var så lækre at jeg har tænkt på dem alt for mange gange siden.

I lørdags havde jeg mine svigerforældre på besøg og menuen stod blandt andet på vegansk lasagne. Jeg har lavet vegetarisk lasagne tusind gange før, men denne gang var det en udfordring at skulle lave en vegansk erstatning for det lag som indeholder mascarpone. Jeg kunne selvfølgelig bare udelade det, men heldigvis gav jeg mig til at lede efter et alternativ og fandt en opskrift som jeg lod mig inspirere af. Jeg endte med at lave en sauce som bestod af udblødte cashewnødder, citronsaft, vand, basilikum, gærflager, salt og peber. Helt simpelt, men jeg lover jer for at der kom ostesmag ud af det! Nærmest parmesan-agtigt på den cremede måde. Resultatet blev endda endnu bedre end når jeg har brugt mascarpone, og det var ærligt talt den bedste lasagne jeg nogensinde har smagt. Det er helt sikkert en opskrift jeg vil benytte mig af igen. Nu skal jeg bare eksperimentere lidt og finde ud af hvad man ellers kan bruge gærflager til. Som serviceinfo kan jeg i øvrigt oplyse at jeg har købt en bøtte med 180 g til 84 kr. i en helsekostbutik. Er der nogle af jer der har erfaring med gærflager og som har et forslag til hvordan man ellers kan bruge dem?

Translation: It’s been eleven days now with my little experiment. Being on a vegan diet for eleven days has taught me a lot of things. I need to think differently when I cook and learn about vegan alternatives. For instance, I learned how you can make flax eggs as a substitute for regular eggs. This weekend I learned how you can use nutritional yeast to make the most delicious vegan cashew cream cheese. I used it in a lasagna and it’s the best one I’ve ever had in my life! It was even better than the ones I’ve made with regular cheese.

Et uundværligt målebæger

Cup dl measurement christinebonde blogCup dl measurement christinebonde blogCup dl measurement christinebonde blog

Jeg har helt glemt at vise jer en af de seneste tilføjelser til mit køkken. Det drejer sig om noget så simpelt som et målebæger! Jeg har fået det af min mor, og jeg må sgu indrømme at det er en af de bedste gaver jeg længe har fået. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig hvordan jeg skulle kunne undvære det, og så elsker jeg bare det lidt retro-agtige look. “Come on, er det ikke bare et målebæger?” – og jo, det er det, men det er et virkelig godt målebæger. Det måler nemlig både i cups og i deciliter hvilket er utroligt praktisk når man, som jeg, ofte har brug for at omregne fra cups til deciliter. Med det her målebæger er det faktisk slet ikke nødvendigt at omregne noget som helst, da bægeret viser mængden i begge måleenheder; den ene side viser cups, modsatte sider viser deciliter. Smart, ikke?

Målebægeret er købt i IKEA for lang tid siden, men jeg kunne forestille mig at de stadig har noget lignende. Dagens tip er i hvert fald hermed givet videre.

Der er desuden en grund til at jeg har afmålt 1 cup cashewnødder (og “helt tilfældigt” tabt et par stykker ved siden af…). De skal nemlig udblødes til i morgen hvor min kæreste og jeg skal lave den helt store veganermiddag når mine svigerforældre kommer og spiser. Det bliver noget af et projekt, så jeg krydser fingre for at det kommer til at gå godt. Menuen indebærer blandt andet chlorella-/ingefær shots, noriruller, lasagne og brownies. Måske ender der en opskrift eller to på bloggen efterfølgende?

Translation: My mom got me the perfect measuring cup! It measures cups and deciliters at the same time which makes it so easy to use recipes with different measurements.